Koldinghus

Kongen sank en klump og genvandt en vis form for fatning da han så fra brevet og op på sekretæren.
”Lad mig gætte, hun trygler mig om at komme til Koldinghus og folde mine hænder i bøn sammen med hende inden Guds vrede udsletter mig og mit hof? ”
Sekretæren slog blikket ned og rømmede sig.
”Ja eders nåde, det skriver enkedronningen bestemt… også…”
”Også? Hvad skriver hun da mere?”
De to mænd så på hinanden i den aftagende eftermiddagssol, der nu som et varsel kastede deforme skygger over deres ansigter.
”Hun skriver at hun har korresponderet med den svenske konge om en mulig fred de to riger…